Menu Luk

Sara Sofia – Livssamtaler og Imago parterapi

Når noget i livet eller i relationen ikke længere kan leves halvt – og du længes efter større bevidsthed.

Jeg ser udfordringer og konflikter som døre til transformation. Ikke som noget, der skal undgås, men som invitationer til at leve med større klarhed og ansvar.

Hos mig arbejder vi med det, der er levende nu.

Du kan komme alene eller sammen med din partner.

Fælles for arbejdet er, at jeg holder rammen med ro og struktur – og at du eller I er villige til at tage ansvar for det, der bliver tydeligt.

Sessioner kan foregå fysisk, online eller telefonisk – på dansk, svensk eller engelsk.

Livssamtaler

Jeg tilbyder individuelle livssamtaler, der giver klarhed, ansvar og bevægelse i dit liv.

Samtalerne er for dig, der mærker, at noget ikke længere er i overensstemmelse med dig – og som ikke længere vil nøjes med at forstå det, men ønsker at leve anderledes.

Vi arbejder med det, du står i nu.

Det kan være:

  • indre uro eller stress
  • relationer, der trigger dig
  • valg, du undgår
  • en dyb længsel efter at leve mere sandt

Jeg lytter, spejler og stiller de spørgsmål, der skaber bevægelse.

Nogle gange er det nok at blive mødt og rummet. .
Andre gange kalder det på retning og handling.

Samtalerne tilpasses løbende.
Fælles for dem er, at jeg tager ansvar for rummet – og du tager ansvar for at omsætte det i dit liv.

Imago parterapi

Jeg tilbyder Imago-parterapi som led i min uddannelse og certificering – med løbende supervision.

I Imago arbejder vi med relationen for at forstå hinandens oplevede virkelighed frem for at diskutere, hvem der har ret.

Når tempoet sænkes, og der skabes plads til at blive lyttet til – uden afbrydelser, analyser eller forsvar – opstår der ofte en ny form for ro og kontakt.

I forløbet lærer I at:

  • lytte og spejle hinanden
  • tage ansvar for egne reaktioner
  • bruge konflikter som indgange til udvikling og kontakt frem for afstand

Jeg holder rammen tydeligt og roligt.
Det betyder, at samtalerne er strukturerede, og at vi bliver i processen – også når det er sårbart eller svært.

Reel forandring kræver mod og villighed.
Derfor er jeres ansvar at møde op med ærlighed – også når det udfordrer jer selv.

Forløbet giver jer mulighed for at arbejde seriøst med jeres parforhold, samtidig med at jeg opbygger erfaring under supervision som led i min certificering.